Skip to content
Ydelse

Risikovurdering

Hvad er den værste krise, jeres virksomhed kan blive ramt af? Og er I klar til at håndtere den? Risici findes i alle organisationer, men det kræver en dedikeret indsats, hvis risici ikke skal blive kriser. Det kræver kort fortalt rigtig god forberedelse.​

Når vi hjælper jer med risikovurdering, arbejder vi med at forudse, forberede og håndtere alt det, der potentielt kan ramme jer. For hvis I forstår de trusler, der hviler tungest over netop jeres organisation, kan I udvikle strategier, der ikke bare minimerer skaden – men i nogle tilfælde helt forhindrer krisen i at opstå.

Læs om: Contingency Planning​, Issues Management​ og Scenariebygning og krisetræning​.

Contingency Planning

Krisen kommer. Spørgsmålet er bare, om I er klar. Ingen virksomheder er ens – så det er kriserne, der rammer dem, naturligvis heller ikke. Derfor starter vi med at kortlægge de mest oplagte trusler i netop jeres organisation og branche. Hvad kan reelt gå galt, og hvad vil ramme jer hårdest? ​

Vi hjælper jer med at udvikle skarpe beredskaber og strategier, der sikrer, at I ikke står og famler, når det brænder på. Vi identificerer de største trusler, skruer op for handlekraften og ned for de negative konsekvenser. For når krisen rammer, betyder forberedelse forskellen på kontrol og kaos.​

Issues Management​

Hvis man ved, hvor man skal lede, kan man fjerne detonatoren på de fleste bomber, før de eksploderer. Sådan er det også, når vi arbejder med issues management. Vi hjælper jer med at spotte og mitigere de største trusler i jeres risikovurdering, før de udvikler sig til egentlige kriser. Det handler ikke om at reagere, når skaden er sket – men om at tage kontrollen, inden det går galt.​

Vi prioriterer de risici, der kan få de største konsekvenser, og udvikler konkrete strategier til at håndtere dem. Det kan være alt fra proaktiv kommunikation og interessenthåndtering til interne tiltag, der lukker sagerne, før de når forsiden.​

Scenariebygning og krisetræning​

Når en krise rammer, er der ikke tid til at slå op i en manual. Derfor udvikler vi ikke bare planer, der samler støv, men træner, tester og justerer, så jeres beredskab faktisk virker, når det gælder.​

Med scenariebygning kortlægger vi mulige kriseforløb og giver jer et forspring ved at tænke konsekvenserne igennem på forhånd. Hvilke udfald er realistiske i jeres organisation? Hvordan påvirker de jer? Og vigtigst af alt – hvad gør I?​

Vi skaber realistiske øvelser, hvor I bliver trænet i at handle korrekt, når det skal gå stærkt. For vi ved, at de mest hensigtsmæssige handlinger sker lidt lettere, når de er testet og trænet – især, når adrenalinen pumper.​

Vil du høre mere om risikovurdering?

Læs mere om vores ydelser: