Skip to content

Konsulent

Drømmer du om at blive konsulent, og vil du lære af kolleger med høj faglighed og flere år i faget – og ikke mindst være med til at skabe mærkbare forandringer i organisationer?

Vi søger dig, hvis du har lyst til at lære om konsulentbranchen og være en del af vores projekter i forskellige typer af virksomheder og organisationer. Fællesnævneren er, at de vil ændre menneskers adfærd.​

Hvem er du?

Du er relativt nyuddannet og kan have læst alt fra psykologi eller dansk til cand.merc. Hvad din uddannelsesretning hedder helt præcist, går vi ikke så meget op i, så længe du kan nikke til disse udsagn:

  • Du kan drive projekter. Du behøver ikke have en projektlederuddannelse, men du kan lide systematik og at omsætte ambitioner eller ideer til fx workshop-forløb, interview eller arbejdsmøder.
  • Du er velorienteret og nysgerrig. Du læser fagbøger, lytter til podcasts og deltager i webinarer. Måske er du medlem af et netværk? Og så glæder du dig til at lære mere om kommunikation, adfærdsdesign eller team- og lederudvikling. Du kan ovenikøbet se, hvordan vi med en kombination af fagligheder skaber de bedste resultater.
  • Du er ambitiøs. Vores kunder er både offentlige institutioner, store finansielle virksomheder og fremadstormende SMV’er. Fælles er, at de står med komplekse problemstillinger, som kræver en faciliterende hånd. Her understøtter du bro-teamet med research, præsentationer, input og ideer. Du kan mærke, hvordan du hele tiden selv bliver dygtigere.
  • Måske har du en særlig faglig viden inden for team- og eller lederudvikling. Det er ikke et krav, men den ene af de to kommende konsulenter, som vi vil ansætte, skal have en faglighed, som rimer på ledelse, organisationsforståelse eller teamudvikling. Hvis du har det, så lover vi at læse din ansøgning mindst to gange.

Disse opgaver kommer du til at løse

Du vil have din faste gang i vores lokaler på Esplanaden, men kommer også med ud til møder hos vores kunder, når vi skal scope en opgave eller planlægge et konkret projekt. 

Havde du været ansat i dag, havde din kalender set sådan her ud: 

  • Din formiddag brugte du på research af en potentiel ny kunde inden for bankverdenen. Du søgte oplysninger frem om markedet, organisationsstruktur og USP’er. 
  • Før frokost modtog du en mail om det interne fællesmøde i morgen tidlig. Den læste du og forberedte dig på at drive noget af det gruppearbejde, som sikrer, at vi i bro får delt viden og er skarpe på tendenser. 
  • Til frokost spiste du ris og veggie-karry. Og blomkål. Du bød ind med en anbefaling til krimielskerne og diskuterede fordele og ulemper ved at kunne se hinanden på Snapchat-kortet.
  • Efter frokost sad du sammen med tre af dine kolleger i vores mødelokale ’Langebro’ og udviklede indhold til en workshop om ledertrivsel. 
  • Hvis kalenderen viser fredag, slutter du måske dagen af med kolde drikkevarer, musikquiz og kollegialt selskab på vores tagterrasse.  

Hvad er en konsulent hos bro?

Man lærer typisk om konsulentlivet og suger viden til sig fra andre i 12-18 måneder efter sin kandidatgrad. Du bliver en del af et junior-team, som sparrer med hinanden.

Herefter har vi dine egne kunder, en mulig specialisering og en mundfuld salgsansvar klar til dig.

  • Du indgår som en del af teamet. Det betyder, at du både får masser af ansvar og kollegial kærlighed.
  • Du kommer til at få en masse tværfaglig viden. Vi er en flok specialister og generalister med vidt forskellige baggrunde. Derfor kan du umuligt tilbringe tid her uden at blive klogere.
  • Du kommer til at blive en del af bro-familien, hvor vi gør en dyd ud af at holde det sociale samvær ved lige – det ansvar deler vi. Uanset om det er til klatring, fredagsbar eller fælles løb.  
Vi er ret vilde med passionerede mennesker – og nogen, der vil noget. Det behøver ikke være i topfart; vi skal nok hjælpe med at finde dit tempo.  

Send din ansøgning og dit CV til hello@wearebro.dk senest fredag den 19. april kl. 12. 

Vi indkalder til samtaler løbende, så send den endelig afsted. Opstarten tilpasser vi efter, hvad der passer dig.

Du kan også ringe til projektchef, Karen Minke, på tlf. 20334689, hvis du har (reelle) spørgsmål til stillingen 😊